Eksamensudvalgets afgørelse, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på
-
1) ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved den mundtlige prøve,
-
2) ny prøve (omprøve), eller
-
3) at klageren ikke får medhold i klagen.
Stk. 2 Ved en ombedømmelse udpeger FSR – danske revisorer snarest muligt en ny eksaminator og censor. Bedømmerne skal have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse og klagerens kommentarer.
Stk. 3 Bedømmelsen ved ombedømmelsen meddeles Eksamensudvalget i form af en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Udvalget giver klageren meddelelse om bedømmelsen og begrundelsen for bedømmelsen.
Stk. 4 Bedømmelsen efter en ombedømmelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5 Træffer Eksamensudvalget afgørelse efter stk. 1, nr. 2, refunderes betalingen for deltagelse i prøven.