Hvis den ansatte kan udsættes for risici som følge af eksponering for elektromagnetiske felter, skal arbejdsgiveren sørge for, at arbejdspladsvurderingen, jf. bekendtgørelse om systematisk arbejdsmiljøarbejde, indeholder en vurdering af disse risici.
Stk. 2 Arbejdspladsvurderingen kan omfatte arbejdsgiverens begrundelse for, at art og omfang af risikoen i forbindelse med elektromagnetiske felter gør en yderligere detaljeret arbejdspladsvurdering unødvendig.