Kapitel 12 Nytteindsats
Nytteindsats kan tilbydes hos offentlige arbejdsgivere.
Ved etablering af nytteindsats afgrænses en arbejdsgiver ud fra P.nr. (produktionsenhedsnummer), jf. lov om det centrale virksomhedsregister, jf. dog § 104, stk. 2.
Jobcenteret og arbejdsgiveren aftaler indholdet, varigheden og omfanget af tilbuddet om nytteindsats.
Stk. 2 Deltagelse i nytteindsats skal ligge inden for virksomhedens normale arbejdstid og må ikke have et omfang, der overstiger normal, fuld arbejdstid pr. uge.
Stk. 3 Tilbud om nytteindsats kan ikke tilbydes en person i den virksomhed, hvor personen senest har været ansat, herunder hvis ansættelsen har været med offentligt tilskud.
Under en nytteindsats følger jobcenteret op på opholdet som led i det individuelle kontaktforløb og inddrager i nødvendigt omfang arbejdsgiveren heri.
Når en arbejdsgiver har fået henvist en person i nytteindsats, har arbejdsgiveren pligt til straks at give jobcenteret meddelelse om resultatet af henvisningen, herunder hvis personen ikke har fået nytteindsatspladsen, eller hvis tilbuddet om nytteindsats afbrydes efter påbegyndelsen.
Ved etablering af nytteindsats skal arbejdsgiveren orientere en tillidsrepræsentant fra den relevante faggruppe på det pågældende P.nr. om etableringen og drøfte den praktiske gennemførelse af tilbuddet.
Stk. 2 Er der ikke en tillidsrepræsentant for den relevante faggruppe på det pågældende P-nr., inddrages én medarbejderrepræsentant i følgende rækkefølge:
-
1) En tillidsrepræsentant for den relevante faggruppe hos arbejdsgiveren opgjort på CVR-nr.
-
2) En fællestillidsrepræsentant hos arbejdsgiveren, opgjort på CVR-nr.
-
3) En medarbejderrepræsentant for den relevante faggruppe hos arbejdsgiveren opgjort på P-nr.
Stk. 3 Hvis den relevante tillidsrepræsentant, jf. stk. 1 og 4, er fraværende fra arbejdet på grund af sygdom, ferie eller andre forhold i mere end 3 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren i stedet inddrage den næste medarbejderrepræsentant i rækkefølgen efter stk. 4.
Stk. 4 Stk. 1-3 finder ikke anvendelse ved etablering af særligt tilrettelagt nytteindsats.
(Ophævet)
Nytteindsats kan ud over de opgaver, der efter gældende regler kan udføres af kommunen, bestå af servicearbejde for borgere, som kan dokumentere ikke selv at være i stand til at udføre det pågældende arbejde på grund af fysiske eller psykiske begrænsninger.
Stk. 2 Ved vurderingen af, om servicearbejde for den enkelte borger er konkurrenceforvridende, skal indgå, at arbejdet ikke kan forventes at blive udført som almindeligt lønnet arbejde for borgeren.
Stk. 3 En ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens § 83, kan ikke samtidig udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens § 83.
Er eller har en person været i nytteindsats hos en offentlig arbejdsgiver, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår personens forsørgelsesydelse i opgørelsen af støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 2023/2831 om anvendelse af traktatens artikel 107 og 108 på de minimis-støtte med senere ændringer.
Stk. 2 Opgørelsen sker ud fra arbejdsgiverens CVR-nr., jf. lov om det centrale virksomhedsregister.