Arbejdsløshedskassen skal afmelde en person i følgende tilfælde:
-
1) Personen har anmodet arbejdsløshedskassen herom.
-
2) Personen overgår til efterløn, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
3) Personen ikke vil gøre sine cv-oplysninger tilgængelige for arbejdsløshedskassen.
-
4) Personen ikke har booket en jobsamtale inden for fristen.
-
5) Personen har oplyst på sit ydelseskort, at personen har fået ordinær fuldtidsbeskæftigelse, for deltidsforsikrede dog deltidsbeskæftigelse på mindst 30 timer om ugen, såfremt beskæftigelsesperioden er af mindst 14 dages varighed, medmindre personen ønsker at stå tilmeldt uden ydelse, jf. dog § 25, stk. 1, nr. 1, 2. pkt.
Stk. 2 Arbejdsløshedskassen kan afmelde en person, som efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. ikke længere er dagpengeberettiget, ikke længere er ledig eller ikke længere skal have dagpenge. Arbejdsløshedskassen tilmelder i stedet personen uden ydelse.