Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 39

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024 og bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024

§ 39

Følgende persongrupper er undtaget fra det individuelle kontaktforløb:

  • 1) Personer, der har nået folkepensionsalderen, og som modtager kontanthjælp eller overgangsydelse, alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få folkepension.

  • 2) Personer omfattet af § 1, nr. 3 eller 5, som modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse, alene fordi de ikke opfylder optjeningsbetingelserne for at få førtidspension.

  • 3) Unge under 18 år, som ikke har forældre, der har pligt til at forsørge dem, og som derfor modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller overgangsydelse.

  • 4) Personer, der har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær er ret til dagpenge ved graviditet, barsel og adoption efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7-9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a.

  • 5) Personer omfattet af § 1, nr. 10, som har en ansættelseskontrakt, hvor ansættelsen begynder inden for 4 uger.

  • 6) Personer, der deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i det tidsrum de deltager i jobrettet uddannelse på fuld tid.

  • 7) Personer der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU) efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.

  • 8) Personer der ikke kan møde til jobsamtaler som følge af dom til anbringelse, forvaring eller behandling på institution eller hospital.