Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats § 46

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1216 af 28. september 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1757 af 20. december 2023, bekendtgørelse nr. 947 af 5. august 2024, bekendtgørelse nr. 1766 af 30. december 2024, bekendtgørelse nr. 1767 af 30. december 2024 og bekendtgørelse nr. 229 af 25. februar 2025

Indkaldelse til jobsamtaler
§ 46

Jobcenteret indkalder personer omfattet af § 1 til jobsamtale, hvis de ikke selv skal booke jobsamtaler, fordi de ikke er omfattet af pligt til selvbooking, eller hvis de er frataget retten til selvbooking efter § 35 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller hvis de er fritaget fra selvbooking efter § 45. Indkaldelsen skal ske skriftligt og personligt. I de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, indkalder arbejdsløshedskassen tilsvarende personer omfattet af § 1, nr. 1, bortset fra personer omfattet af § 27, stk. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, til jobsamtale, jf. 1. og 2. pkt.

Stk. 2 For en person, der er omfattet af § 1, nr. 2-5 og 7-9, skal jobcenterets indkaldelse til en jobsamtale ske under hensyn til, at personen kan møde til samtalen. Under hensyn til rådighedsreglerne, jf. stk. 3, skal indkaldelsen til samtalen være i overensstemmelse med

  • 1) oplysninger om børnepasningsproblemer,

  • 2) oplysninger om helbredsmæssig problemer m.v. i forhold til deltagelse i samtalen, og

  • 3) andre rimelige grunde.

Stk. 3 Rådighedsreglerne fremgår af bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate og af bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp som aktivitetsparate.