Ansøgere til ansøgningsrunden, jf. § 12, nr. 1, skal ud over de i § 13 anførte oplysninger indsende:
-
1) En opgørelse over annonceindtægter i referenceperioden, jf. § 8, stk. 1, eller § 8, stk. 2, nr. 1, med en erklæring afgivet af uafhængig godkendt revisor herpå.
-
2) En opgørelse over forventede annonceindtægter i kompensationsperioden, jf. § 3, nr. 3.
-
3) Hvis der er tale om et trykt skrevet medie, indsendes et eksemplar af den seneste udgave af mediet fra før den 9. marts 2020. Såfremt der ikke er tale om et trykt skrevet medie, indsendes en URL til mediet.
Stk. 2 Hvis referenceperioden, jf. § 8, stk. 1, eller § 8, stk. 2, nr. 1, grundet særlige omstændigheder, jf. § 8, stk. 3, ikke giver et retvisende sammenligningsgrundlag for mediets forventede annonceindtægter for kompensationsperioden, skal medievirksomheden indsende en opgørelse over de faktiske annonceindtægter for en alternativ referenceperiode, jf. § 8, stk. 2, nr. 2. Det skal fremgå af opgørelsen, hvilken periode den vedrører. Opgørelsen over annonceindtægter skal ledsages af en erklæring afgivet af en uafhængig godkendt revisor.
Stk. 3 Ansøgere, der indsender en opgørelse, jf. stk. 2, skal også indsende en opgørelse, jf. stk. 1, nr. 1, såfremt det er muligt.