Ret til udbetaling af kompensation efter denne bekendtgørelse forudsætter:
-
1) at medievirksomheden kan redegøre for, at tabet i annonceindtægter er en direkte følge af myndighedernes tiltag mod COVID-19,
-
2) at mediet har haft en nedgang i annonceindtægter på minimum 30 pct. i forhold til referenceperioden, jf. § 3, nr. 4,
-
3) at mediet er omfattet af Pressenævnets kompetence og på ansøgningstidspunktet er anmeldt hos Pressenævnet, og
-
4) at medievirksomheden og mediet opfylder de i bekendtgørelsen stillede krav.
Stk. 2 Sydslesvigske, grønlandske og færøske medier, som modtager eller kan modtage redaktionel produktionsstøtte i henhold til lov om mediestøtte, er ikke omfattet af nr. 3.