Der ydes ikke kompensation for tab grundet COVID-19, som godtgøres medievirksomheden på anden vis, herunder ved forsikringsdækning, andre offentlige refusioner, tilskud mv., som kan henføres til mediet. Der ydes ikke kompensation for eventuelle omkostningsbesparelser, som er realiseret som følge af COVID-19 eller for tab i annonceindtægter, som med rimelighed kunne være afværget.
Stk. 2 Slots- og Kulturstyrelsen fraregner ved beregning af kompensation i henhold til § 8 eventuel anden kompensation, der ydes til medievirksomheden som følge af anden statslig kompensationsordning i anledning af foranstaltninger, som har været nødvendige for at forebygge eller inddæmme udbredelsen af COVID-19, jf. dog stk. 3, nr. 4.
Stk. 3 For nedenstående ordninger foretages fraregning på følgende måde:
-
1) Kompensationsordning for faste omkostninger til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19: Hele tilsagnsbeløbet, som medievirksomheden har modtaget fra Erhvervsstyrelsen, fraregnes ved beregningen af medievirksomhedens kompensation.
-
2) Kompensationsordning for selvstændige mv. i økonomisk krise som følge af COVID-19: Hele tilsagnsbeløbet, som medievirksomheden har modtaget fra Erhvervsstyrelsen, fraregnes ved beregningen af medievirksomhedens kompensation.
-
3) Kompensation for tab ved aflysning af større arrangementer som følge af COVID-19-afværgeforanstaltninger: Hele tilsagnsbeløbet, som medievirksomheden har modtaget fra Erhvervsstyrelsen, fraregnes ved beregningen af medievirksomhedens kompensation.
-
4) Lønkompensationsordning til virksomheder i økonomisk krise som følge af COVID-19: Tilsagnsbeløbet, som medievirksomheden har modtaget fra Erhvervsstyrelsen, fraregnes med afsæt i den andel af lønkompensationen, der kan henføres til mediet ved beregningen af medievirksomhedens kompensation.
Stk. 4 Kompensationen, som beregnes i henhold til § 8, kan ikke overstige den nominelle nedgang i mediets omsætning i kompensationsperioden sammenlignet med omsætningen i referenceperioden.