Der ydes kompensation for 90 pct. af det forventede omsætningstab for den selvstændiges virksomhed, jf. § 2, nr. 1.
Stk. 2 Der kan opnås kompensation på op til 37.000 kr. pr. selvstændig, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Såfremt en selvstændig har en medarbejdende ægtefælle, hæves loftet for den maksimale kompensation med 100 pct., svarende til i alt 74.000 kr. for den pågældende selvstændige, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Det er en forudsætning for modtagelse af kompensation efter stk. 3, at den medarbejdende ægtefælle har deltaget væsentligt i driften af virksomheden.
Stk. 5 Kompensation efter denne bekendtgørelse er omfattet af reglerne i Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimisstøtte.