Der ydes ikke kompensation for tab, som godtgøres den selvstændige på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden statslig kompensationsordning i anledning af Coronavirussygdom (COVID-19).
Stk. 2 Der ydes ikke kompensation for omsætningstab, som med rimelighed kunne være afværget.
Stk. 3 Selvstændige som har opnået kompensation i medfør af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner i økonomisk krise som følge af COVID-19 kan søge kompensation efter denne ordning. Allerede udbetalt kompensation efter bekendtgørelsen i 1. pkt. for en periode, der overlapper kompensationsperioden efter denne bekendtgørelse, jf. § 4, stk. 6, vil blive modregnet kompensationen efter denne ordning. Ansøgninger om kompensation, der endnu ikke er udbetalt, kan skriftligt fortrydes af ansøger.
Stk. 4 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i omsætning må anses at være forårsaget af, at den selvstændige uretmæssigt har undladt at henføre omsætning til kompensationsperioden eller uretmæssigt har henført for stor indkomst til referenceperioden.