Kapitel 5 Slutafregning og tilbagebetaling af kompensation
Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningens, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.
Stk. 2 Erhvervsstyrelsen kan pålægge enhver, der udtages til kontrol, at anvende revisorbistand fra en godkendt uafhængig revisor. Ved pålæg af revisorbistand skal den indsendte dokumentation, attesteres af en uafhængig, godkendt revisor. Attestationen skal foretages senest 5 uger efter revisoren har fået adgang til dokumentationen. Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorbistanden, dog maksimalt 8.000 kr., hvis der ikke er modtaget mere end 250.000 kr. i kompensation, for den periode kontrollen efter stk. 1 omfatter.
Stk. 3 Retten til godtgørelse efter stk. 2 bortfalder og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis den selvstændige endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningen.
Freelanceren mv. skal senest den 28. februar 2023, jf. dog stk. 2, indsende en opgørelse over det faktiske omsætningstab fra referenceperioden til kompensationsperiodens afslutning.
Stk. 2 Freelancere mv., som ikke har haft adgang til at indsende opgørelsen efter stk. 1 som følge af Erhvervsstyrelsens forhold, modtager en invitation til hertil med en frist på 60 dage.
Stk. 3 Hvis freelancerens mv. faktiske samlede indkomst i hele den periode, der er modtaget kompensation for, afviger fra det i ansøgningen anførte om forventet samlet indkomsttab, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation på grundlag af den indsendte dokumentation efter stk. 1 eller 2. Efterregulering sker i opadgående eller nedadgående retning, afhængig af om freelancerens mv. oplysninger resulterer i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt for lav eller for høj kompensation.
Stk. 4 Freelanceren mv. kan i forbindelse med indsendelse af opgørelsen efter stk. 1 eller 2 ændre kompensationsperioden til en kortere periode fastlagt i § 4, stk. 6. Den kortere periode skal ligge inden for den i ansøgningen godkendte kompensationsperiode.
Stk. 5 Erhvervsstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis den foreskrevne dokumentation ikke indsendes inden for den i stk. 1 eller 2 foreskrevne frist eller anden frist fastsat af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med krav om supplerende dokumentation, samt hvis dokumentationen i øvrigt må anses for utilstrækkelig.
Stk. 6 Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation til samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelsestidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over. Forældelsestidspunktet beregnes på baggrund af forældelseslovens almindelige regler.
Stk. 7 Såfremt efterreguleringen efter dette kapitel resulterer i et tilbagebetalingskrav, og freelanceren mv. er berettiget til revisorgodtgørelse efter § 15, stk. 2, foretager Erhvervsstyrelsen modregning af revisorgodtgørelsen i det samlede tilbagebetalingskrav, jf. stk. 7.
Stk. 8 Viser resultatet af efterreguleringen efter dette kapitel, at freelanceren mv. skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling.
Retten til kompensation bortfalder, og allerede udbetalt kompensation skal fuldt ud tilbagebetales, hvis:
-
1) freelancerens mv. samlede skattepligtige indkomst i indkomståret 2021 overstiger beløbsgrænsen i § 6,
-
2) tildeling af tilskuddet er i strid med Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013, jf. § 5, stk. 3,
-
3) tildeling af tilskuddet er i strid med Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak section 3.1, jf. § 5, stk. 4, eller
-
4) freelanceren mv. har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2 I de i stk. 1 nævnte tilfælde træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalt kompensation.
Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning.
Stk. 2 Afdragsordningen løber i op til et år, eksklusiv eventuel rykkerperiode, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3.
Stk. 3 Freelanceren mv. har til enhver tid ret til helt at indfri sine forpligtelser til tilbagebetaling.
Stk. 4 Erhvervsstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse freelanceren mv. om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse.