Efter denne bekendtgørelse ydes kompensation til dækning af et forventet samlet indkomsttab på minimum 30 pct. i gennemsnit pr. måned hos freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, som følge af udbrud af Coronavirussygdom (COVID-19) og COVID-19-relaterede restriktioner og anbefalinger.
Stk. 2 Kompensationsordningen, jf. stk. 1, gælder for perioden fra og med 1. marts 2021 til og med 30. juni 2021.
Stk. 3 Retten til kompensation tilkommer freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, som har fast arbejdssted i Danmark.