Der ydes kompensation for 90 pct. af det forventede indkomsttab, jf. § 2, nr. 6.
Stk. 2 Der kan opnås kompensation på op til:
-
1) 20.000 kr. pr. måned for freelancere med blandet indkomst, jf. § 2, nr. 1, litra a.
-
2) 23.000 kr. pr. måned for freelancere med B-indkomst, jf. § 2, nr. 1, litra b.
Stk. 3 For freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, litra a, omfattes kompensationen af reglerne i Europa-Kommissionens forordning nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.
Stk. 4 For freelancere mv., jf. § 2, nr. 1, litra b, omfattes kompensationen af reglerne i Temporary Framework for State aid measures to support the economy in the current COVID-19 outbreak sektion 3.1, hvorefter der ifølge punkt 22(a), kan tildeles et samlet kompensationsbeløb svarende til maksimalt 2.300.000 EUR for kompensationsordninger omfattet heraf indtil den 30. juni 2022. I medfør af reglerne i sektion 3.1 punkt 23(a), kan der indtil den 30. juni 2022 tildeles et samlet kompensationsbeløb svarende til maksimalt 345.000 EUR for virksomheder inden for fiskeri- og akvakultursektoren og maksimalt 290.000 EUR til virksomheder, der beskæftiger sig med primærproduktion af landbrugsprodukter. Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation under Temporary Framework skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én virksomhed, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014, om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108. I medfør af reglerne i sektion 3.1 punkt 22(ca), er mikro og små virksomheder, som defineret i Bilag I til Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 17. juni 2014, der den 31. december 2019 var kriseramt, som defineret i artikel 1, stk. 4, litra c, i Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014, ikke berettigede til kompensation, såfremt virksomheden på tidspunktet for afgørelse om kompensation er underlagt konkursbehandling, og virksomheden har modtaget redningsstøtte eller omstruktureringsstøtte.