Institutionen skal på forlangende udlevere oplysninger til Slots- og Kulturstyrelsen med henblik på efterfølgende kontrol af den udbetalte kompensation.
Stk. 2 Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge en institution at anvende revisorbistand. Ved pålæg af revisorbistand skal den indsendte dokumentation, jf. stk. 1, attesteres af en uafhængig, godkendt revisor. Attestationen skal foretages senest 8 uger efter revisoren har fået adgang til dokumentationen.
Stk. 3 Der ydes godtgørelse for 80 pct. af udgifterne til revisorbistanden efter stk. 2, dog maksimalt 8.000 kr. ekskl. moms, hvis der ikke er modtaget mere end 250.000 kr. i kompensation for den periode, som kontrollen efter stk. 2 vedrører. 1. pkt. gælder ligeledes revisors bistand efter § 11, stk. 1, nr. 7.
Stk. 4 Retten til godtgørelse efter stk. 3, bortfalder og allerede udbetalt godtgørelse skal fuldt ud tilbagebetales, hvis institutionen endeligt dømmes for misbrug af kompensationsordningen.
Stk. 5 Hvis efterregulering efter § 11, resulterer i et tilbagebetalingskrav, og institutionen er berettiget til revisorgodtgørelse efter stk. 3, foretager Slots- og Kulturstyrelsen modregning af revisorgodtgørelsen i det samlede tilbagebetalingskrav, jf. § 13.
Stk. 6 Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med den efterfølgende kontrol af § 6, stk. 9 og 10 vedrørende skatteforhold, udbede sig den fornødne dokumentation.