En forening, selvejende institution eller fond m.v. omfattet af § 1 hører i relation til denne bekendtgørelse under Miljø- og Fødevareministeriets område , hvis Fødevarestyrelsen yder hovedparten af det statslige tilskud til institutionens ordinære driftsudgifter.
Stk. 2 Statslige driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til drift, der er udlagt i delegeret tilskudsforvaltning til statslige armslængdeorganer eller en selvejende institution, forening m.v.
Stk. 3 Modtager foreningen, den selvejende institution eller fonden m.v. kommunale eller regionale, men ikke statslige tilskud til dækning af institutionens ordinære driftsudgifter, fremgår det af en vejledning udstedt af Fødevarestyrelsen, hvordan institutionen kan få oplyst, til hvilken myndighed ansøgningen skal indgives.