Der ydes ikke kompensation for tab, som godtgøres den selvstændige mv. på anden vis, herunder ved forsikring, andre offentlige refusioner eller anden statslig kompensationsordning i anledning af Coronavirussygdom (COVID-19).
Stk. 2 Der ydes ikke kompensation for omsætnings- henholdsvis B-indkomststab som med rimelighed kunne være afværget.
Stk. 3 Der ydes ikke kompensation for indkomsttab, som er finansieret af offentlige ydelser.
Stk. 4 Der ydes ikke kompensation, i det omfang en nedgang i omsætning eller i B-indkomst må anses at være forårsaget af, at den selvstændige uretmæssigt har undladt at henføre omsætning eller B-indkomst til kompensationsperioden eller uretmæssigt har henført for stor indkomst til referenceperioden.