Bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier m.v. § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1509 af 13. december 2018,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 715 af 9. juli 2019 og bekendtgørelse nr. 1080 af 29. juni 2020

Anvendelsesområde
§ 1

Denne bekendtgørelse regulerer CO2-udledningen og luftforureningen fra biler, som anvendes til erhvervsmæssig persontransport i dansk registrerede biler, der er indrettet til transport af højst ni personer inklusiv chaufføren, og som anvendes til taxikørsel, limousinekørsel eller til kørsel for offentlig myndighed, jf. § 4, stk. 1 i taxiloven.

Stk. 2 Bekendtgørelsen regulerer ligeledes CO2-udledningen og luftforureningen fra biler, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, der er indrettet til befordring af højst ni personer, føreren medregnet, og som anvendes til taxikørsel, limousinekørsel, sygetransport eller til kørsel på grundlag af tilladelse til offentlig servicetrafik, jf. § 36, stk. 4 i taxiloven.

Stk. 3 Bilerne, jf. stk. 1 og 2, inddeles på følgende måde:

  • 1) Almindelig bil: Bil indrettet til højst 5 personer, chaufføren medregnet.

  • 2) Storvogn I: Bil indrettet til 6 eller 7 personer, chaufføren medregnet.

  • 3) Storvogn II: Bil indrettet til 8 eller 9 personer, chaufføren medregnet.