Følgende opgaver og beføjelser i henhold til vandsektorloven delegeres ikke til Energistyrelsen:
-
1) Beføjelsen til at fastsætte procentdel af de driftsomkostninger, der indgår i den økonomiske ramme for 2017, jf. § 6, stk. 3.
-
2) Beføjelsen til at korrigere den regnskabsmæssige kontrolramme, jf. § 6 a, stk. 3, 1. pkt.
-
3) Bestemme, at mindre vandforsyninger eller mindre omfattende vandforsyningsaktiviteter helt eller delvis skal undtages fra kravet om organisering i aktie- eller anpartsselskabsform, jf. § 15, stk. 3, 1. pkt.
-
4) Tillade, at en kommunalbestyrelse midlertidigt driver en almen vandforsyning, jf. § 3, stk. 3, i lov om vandforsyning m.v., der ikke er kommunalt ejet, og undtage denne fra kravet om organisering i aktie eller anpartsselskabsform, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt.
-
5) Beføjelsen til at oprette Vandsektorens Teknologiudviklingsfond, jf. § 21, stk. 1.
-
6) Beføjelsen til at indbetale efter lovens § 21, stk. 4.
-
7) Nedsættelse af kontaktudvalg efter § 24.