Der ydes erstatning for omkostninger i tilknytning til genhusning for den periode, der er nødvendig for at bringe ejendommen i forsvarlig, beboelig stand.
Stk. 2 Genhusning anses for nødvendig, hvis en helårsbolig eller en bolig i et fritids- og sommerhusområde, der er undtaget forbuddet om helårsbeboelse efter planlovens §§ 40 eller 41, som følge af stormflodsskade, en skade forårsaget af oversvømmelse fra vandløb eller søer eller en tørkeskade er ubeboelig.
Stk. 3 Genhusningsperioden kan undtagelsesvis overstige 2 år, hvis særlige omstændigheder, f.eks. en længere byggeperiode, gør, at der skønnes at være behov for en forlængelse af genhusningsperioden, og skadelidte ikke er skyld i forlængelsen.
Stk. 4 Taksator vurderer, om betingelserne for genhusning og forlængelse af en genhusningsperiode er opfyldt.
Stk. 5 Ved genhusning, jf. lov om visse naturskader § 4, stk. 4, anses den maksimale ydelse på 12.000 kr. pr. måned som et gennemsnit over den samlede genhusningsperiode. Eventuel sparet husleje efter lejelovens § 11, stk. 2, skal fratrækkes omkostningerne i tilknytning til genhusning før udbetaling.
Stk. 6 Alle udgifter til genhusning, opmagasinering og flytning skal dokumenteres, før der udbetales erstatning.