Erstatning for omkostninger som følge af skimmelsvamp ydes til privatpersoner, såfremt skimmelsvamp er opstået som en direkte følgeskade i forbindelse med en erstatningsberettiget skade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer.
Stk. 2 Der ydes erstatning til nødvendige afrensningstiltag på ramte bygninger eller bygningsdele samt på løsøre, forudsat afrensning er påkrævet i forbindelse med opmagasinering.
Stk. 3 Den af forsikringsselskabet udpegede taksator vurderer, om og i hvilket omfang skimmelsvamp er opstået eller kan risikere at opstå som en direkte følgeskade forårsaget af stormflod eller oversvømmelse fra vandløb og søer. Taksator vurderer endvidere, hvilke afrensningstiltag, der er nødvendige, samt om de nødvendige tiltag til begrænsning af skimmelsvamp er iværksat.
Stk. 4 Såfremt taksator vurderer, at det er nødvendigt, kan taksator få en ekstern, uvildig rådgiver til at besigtige ejendommen.
Stk. 5 Fristen for at anmelde skader som følge af skimmelsvamp er 9 måneder efter, at forsikringsselskabet har truffet afgørelse om erstatning af skader efter stormflod eller oversvømmelse fra vandløb eller sø.
Stk. 6 Anmeldelse af skader som følge af skimmelsvamp sker efter bestemmelsen i § 14.