Kapitel 6 Tilskud til servicearealer
Bolig- og Planstyrelsen meddeler tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer, jf. lovens § 11 a, stk. 3. Servicearealerne skal etableres ved nybyggeri eller gennemgribende ombygning af et eksisterende serviceareal i umiddelbar tilknytning til friplejeboligerne.
Stk. 2 Bolig- og Planstyrelsen godkender og indberetter tilsagnet på skema A om servicearealtilskud til BOSSINF, jf. § 6, stk. 1, på baggrund af friplejeboligleverandørens indberetning til BOSSINF. Af leverandørens indberetning skal det fremgå, hvilken friplejeboligejendom et serviceareal skal indrettes i umiddelbar tilknytning til. Endvidere skal oplysninger om friplejeboligejendommens ejendomsnumre, friplejeboligleverandørens navn og adresse samt antallet af boliger i ejendommen fremgå af indberetningen. Desuden indberettes registrerings- og kontonummer i det pengeinstitut, hvortil tilskuddet skal overføres.
Kommunalbestyrelsen indberetter den godkendte anskaffelsessum før byggeriets påbegyndelse (ansøgningsskema B) og den endelige anskaffelsessum ved byggeriets afslutning (ansøgningsskema C) til BOSSINF, jf. kapitel 3.
Stk. 2 Indberetning efter stk. 1, skal ske samtidig med kommunalbestyrelsens godkendelse af byggeriets anskaffelsessum før påbegyndelse, henholdsvis samtidig med kommunalbestyrelsens godkendelse af den endelige anskaffelsessum ved byggeriets afslutning. Samtidig indberettes det antal boliger, som servicearealerne etableres i umiddelbar tilknytning til. Hver bolig kan kun medregnes til ét serviceareal.
Stk. 3 Tilskuddet ydes som et éngangstilskud. Éngangstilskuddet udbetales ved førstkommende udbetalingstermin efter kommunalbestyrelsens indberetning af skema C for såvel servicearealerne som for de boliger, servicearealerne etableres i tilknytning til.
Stk. 4 Tilskuddet udbetales af Udbetaling Danmark den sidste bankdag i april eller oktober på grundlag af de oplysninger, der er indberettet til BOSSINF henholdsvis den 31. marts og den 30. september.
I anskaffelsessummen indgår samtlige udgifter, herunder omkostninger til gennemførelse af tilskudssagen m.v. Alle udgifter opgøres inklusive moms i mio. kr. med 3 decimaler. Afrundingen foretages efter sædvanlige afrundingsregler.
Stk. 2 Anskaffelsessummens enkelte udgiftsposter skal hver især være rimelige i forhold til servicearealets udformning.