På grundlag af det betingede tilsagn indberetter friplejeboligleverandøren digitalt støtteansøgning (ansøgningsskema A) til Bolig- og Planstyrelsen og sender følgende materiale til styrelsen:
-
1) Driftsbudget for boligerne.
-
2) Dokumentation for, at friplejeboligleverandøren ejer eller har indgået aftale om køb af den ejendom, hvor friplejeboligerne skal etableres.
-
3) Erklæring fra friplejeboligleverandøren om, at der ikke er tinglyst tilbagekøbsklausul på ejendommen.
-
4) Projektmateriale svarende til et dispositionsforslag.
-
5) Dokumentation for, at der for projektet er foretaget totaløkonomiske vurderinger.
-
6) Førsynsrapport for ombygningsprojekter.
-
7) Ved ombygning skal tillige indsendes erklæring om, at de bestående bygninger er opført uden offentlig støtte.
-
8) Erklæring fra beliggenhedskommunen om, at etablering af boliger og serviceareal lovligt kan finde sted inden for rammerne af gældende plangrundlag.