En advokat har pligt til at tegne ansvarsforsikring i overensstemmelse med reglerne herom i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund. Denne pligt gælder dog ikke, i det omfang advokaten over for Advokatsamfundet dokumenterer, at han er omfattet af en forsikrings- eller garantiordning i overensstemmelse med de i hjemlandet gældende regler, hvis den pågældende forsikrings- eller garantiordning med hensyn til dækningens vilkår og omfang svarer til ordningen i Vedtægt for Det Danske Advokatsamfund.
Stk. 2 Advokatsamfundet kan kræve, at der tegnes en supplerende forsikring eller stilles en supplerende garanti for at dække de områder, der ikke er omfattet af den forsikring, der er tegnet, eller den garanti, der er stillet efter hjemlandets regler.