Ethvert udkast til teknisk forskrift skal som udkast notificeres til Europa-Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Direktivet er optaget som bilag til denne bekendtgørelse.
Stk. 2 Definitionerne af "teknisk forskrift" m.v. fremgår af direktivets artikel 1.
Stk. 3 En vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af direktivets artikel 1, stk. 1, litra b), andet afsnit, findes i bilag I til direktivet. En vejledende liste over finansielle tjenesteydelser, som omhandlet i artikel 1, stk. 4, findes i bilag II til direktivet.