Bekendtgørelse om EU's informationsprocedure for tekniske forskrifter og forskrifter for informationssamfundets tjenester § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1087 af 8. juli 2024

Informationsprocedurens gennemførelse
§ 4

Informationsproceduren administreres af Erhvervsstyrelsen.

Stk. 2 Notifikation sker dels ved fremsendelse af en forkortet, standardiseret meddelelse, der automatisk indgår i en database, oprettet af Europa-Kommissionen, dels ved fremsendelse af udkastets fulde tekst samt hjemmelsgrundlaget og teksten til de direkte berørte love og administrative bestemmelser. Fremsendelse af materialet sker til Erhvervsstyrelsen pr. e-mail, der foranstalter notifikationen.

Stk. 3 Bemærkninger fra danske myndigheder til andre medlemsstaters notificerede udkast, jf. direktivets artikel 5, stk. 2, indgives til Erhvervsstyrelsen, der sørger for at videresende til Europa-Kommissionen. Afgivelse af udførlig udtalelse, jf. direktivets artikel 6, stk. 2, sker ligeledes gennem Erhvervsstyrelsen. Meddelelser bør sendes pr. e-mail.