Kapitel 3 Eksamen, prøver og bedømmelse m.v.
Uddannelsen indeholder 1 prøve med intern censur efter 1. uddannelsesår, 1 prøve med intern censur efter 2. uddannelsesår, 1 prøve med ekstern censur i løbet af 3. uddannelsesår samt 3 prøver med ekstern censur efter 3. uddannelsesår. En af prøverne på 3. år er et projekt i forbindelse med det valgfri emne.
Stk. 2 Det fremgår af uddannelsesordningen, i hvilket omfang uddannelsens prøver skal være bestået, for at eleven kan fortsætte udddannelsesforløbet.
Stk. 3 For prøver og eksamen gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) samt bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse (karakterskalabekendtgørelsen).