Uddannelsen omfatter en teoretisk uddannelsesdel svarende til 85 ECTS-point og en praktisk uddannelsesdel svarende til 95 ECTS-point.
Stk. 2 I uddannelsen indgår et valgfrit emne svarende til 8 ECTS-point, jf. § 10. Emnerne fastsættes af farmakonomskolen og fremgår af uddannelsesordningen. Emnerne realiseres i det omfang, de efterspørges.
Stk. 3 Det valgfri emne består af teoretisk undervisning på Farmakonomskolen, svarende til 1,5 ECTS-point, udstationering, svarende til 3 ECTS-point, og udarbejdelse af projekt, svarende til 3,5 ECTS-point.
Stk. 4 I projektet behandles en selvvalgt problemformulering. Problemformuleringen godkendes af Farmakonomskolen.