Det Kongelige Teater udarbejder i samarbejde med medarbejderne på teatret regler for afholdelse af valg til teatrets bestyrelse.
Stk. 2 De i stk. 1 nævnte regler skal som minimum fastlægge følgende:
-
1) tidspunkt for valgets afholdelse,
-
2) bekendtgørelse af valget for teatrets medarbejdere,
-
3) medarbejderes valgret, herunder en eventuel nedre aldersgrænse,
-
4) opstilling af kandidater til teatrets bestyrelse,
-
5) medarbejderes valgbarhed, herunder en eventuel nedre aldersgrænse,
-
6) frist for opstilling af kandidater,
-
7) underretning af medarbejderne om kandidater til bestyrelsen,
-
8) afvikling af valg,
-
9) afstemningsregler,
-
10) optælling af stemmer,
-
11) kontrol af valgets resultat,
-
12) underretning af medarbejderne, teatrets ledelse og bestyrelse samt Kulturministeriet om valgets resultat,
-
13) bortfald af et bestyrelsesmedlems mandat i valgperioden,
-
14) erstatning af bestyrelsesmedlemmer i en valgperiode, og
-
15) klager over valget.