Kapitel 9 Overdragelse af forsikringsbestande
Et forsikringsselskab, der ønsker at overdrage hele eller en bestemt del af den under en filial hørende forsikringsbestand til et andet selskab etableret her i landet, skal have tilladelse fra Finanstilsynet.
Stk. 2 Overdragelsen skal ske i overensstemmelse med § 204 i lov om finansiel virksomhed og er betinget af, at det overtagende selskab efter overdragelsen har fundet sted har et kapitalgrundlag, der dækker det af filialen opgjorte solvenskapitalkrav.
Stk. 3 Er det overtagende selskab etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal tilsynsmyndigheden i dette land bekræfte, at selskabet efter overdragelsen har fundet sted har et kapitalgrundlag, der dækker det af filialen opgjorte solvenskapitalkrav.