Bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber § 18

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1491 af 5. december 2024

§ 18

Inden seks måneder efter hvert regnskabsårs udløb skal generalagenten ved benyttelse af de af Finanstilsynet hertil udarbejdede skemaer fremsende indberetning om filialens virksomhed her i landet til Finanstilsynet.

Stk. 2 Indberetningen skal udover oplysninger om filialens virksomhed indeholde oplysninger om filialens økonomiske situation og om størrelsen af minimums- og solvenskapitalkravet samt være attesteret af en statsautoriseret revisor.

Stk. 3 Bestemmelserne om revision i § 193 i lov om forsikringsvirksomhed og regler udstedt i medfør heraf kan efter Finanstilsynets afgørelse finde delvis anvendelse på filialen.