Bekendtgørelse om filialer af tredjelandsforsikringsselskaber § 19

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1491 af 5. december 2024

§ 19

For filialer, der udøver forsikringsvirksomhed i henhold til bilag 1 i lov om forsikringsvirksomhed, skal indberetningen udover oplysningerne i § 18 indeholde en beregning af de forsikringsmæssige hensættelser for den under filialen hørende forsikringsbestand, herunder en opstilling over de aktiver, som er bestemt til dækning af de forsikringsmæssige hensættelser, og de aktiver, der modsvarer indgåede præmier, hvor forsikringsperioden først påbegyndes efter regnskabsårets afslutning.