For filialer, der udøver forsikringsvirksomhed i henhold til bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, skal indberetningen udover oplysningerne i § 18 indeholde følgende:
-
1) En summarisk angivelse af forsikringssummerne for de under filialen hørende direkte tegnede livsforsikringer, som var i kraft ved udløbet af det seneste regnskabsår.
-
2) En angivelse af de forsikredes antal og årspræmie.
-
3) En beregning af livsforsikringshensættelserne samt oplysninger, som sætter Finanstilsynet i stand til at kontrollere disse beregningers rigtighed.
-
4) En angivelse af summen af de i det sidst forløbne regnskabsår indgåede præmier.
-
5) Det beløb, som af selskabet er ydet i lån mod pant i de under filialen hørende forsikringer inden for deres genkøbsværdi.