Finanstilsynet kan helt eller delvist inddrage forsikringsselskabets tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed gennem en filial, hvis
-
1) betingelserne for at få tilladelse, jf. § 2, ikke længere er opfyldt, eller
-
2) filialen groft tilsidesætter forpligtelserne i henhold til lov om forsikringsvirksomhed samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Stk. 2 Ved inddragelse af et forsikringsselskabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed gennem en filial træffer Finanstilsynet afgørelse om, hvorvidt forsikringsselskabet skal søge forsikringsbestanden overdraget til et eller flere forsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed her i landet, eller om selskabet på anden måde skal søge forsikringsbestanden afviklet. For forsikringsselskaber, der udøver forsikringsvirksomhed omfattet af bilag 2 i lov om forsikringsvirksomhed gennem en filial, kan Finanstilsynet beslutte, at forsikringsbestanden tages under administration i overensstemmelse med kapitel 20 i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 3 Finanstilsynet kan i forbindelse med inddragelse af et forsikringsselskabs tilladelse til at udøve forsikringsvirksomhed gennem en filial forbyde forsikringsselskabet at råde over filialens aktiver eller begrænse dets rådighed herover i overensstemmelse med § 222, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed.