Kapitel 6 Koncernregnskab og halvårsrapport
Halvårsrapporten, jf. § 2, skal indeholde resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst eller en samlet totalindkomstopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni med sammenligningstal fra den tilsvarende halvårsperiode året før samt balance pr. 30. juni med sammenligningstal fra balancen ultimo året før.
Stk. 2 Er halvårsrapporten revideret, skal revisors påtegning gengives i sin helhed i rapporten. Tilsvarende gælder, hvis der foreligger en reviewerklæring fra revisor. Hvis halvårsrapporten hverken har været genstand for revision eller review, skal dette anføres i rapporten.
Stk. 3 Halvårsrapporten skal indeholde en ledelsespåtegning, der opfylder kravene i § 25 c i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4 Halvårsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet og til Beskæftigelsesministeriet senest 3 måneder efter halvårets udløb. Halvårsrapporten skal offentliggøres senest samme dato.