ATP skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:
-
1) Oplysning om, hvorvidt ATP er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks, ATP i givet fald er omfattet af.
-
2) Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.
-
3) Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks, ATP fraviger, og grundene hertil, hvis ATP har besluttet at fravige dele af kodeksen.
-
4) Angivelse af grundene til, at ATP ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis ATP har besluttet ikke at anvende kodeksen.
-
5) Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som ATP har besluttet at anvende i tillæg til eller i stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som ATP frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.
-
6) Beskrivelse af hovedelementerne i ATP's interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsesprocessen.
-
7) Beskrivelse af sammensætningen af ATP's ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.
Stk. 2 ATP kan undlade at medtage redegørelsen efter stk. 1 i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen indeholder en henvisning til ATP’s hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Offentliggørelse på ATP’s hjemmeside skal ske i overensstemmelse med kravene i Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse om offentliggørelse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven med de fornødne tilpasninger.