Bekendtgørelse om finansielle rapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension § 8

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1600 af 12. december 2023

Generelt
§ 8

Ud over de oplysninger, som kræves i de internationale regnskabsstandarder omfattet af § 4, stk. 1, skal der i årsregnskabet gives de supplerende oplysninger, som fremgår af dette kapitel.

Stk. 2 Medmindre andet er anført, finder bestemmelserne i dette kapitel anvendelse på årsrapporten og koncernregnskabet.

Stk. 3 De oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, skal være indeholdt i en særskilt del af årsrapporten, der er tydeligt afgrænset og benævnt »noter«. Hvis oplysningerne gives ved at henvise til ledelsesberetningen eller andre dele af årsrapporten, der ikke indgår i årsregnskabet, skal henvisningen være præcis og afgrænse de pågældende oplysninger i forhold til andre oplysninger, der ikke er omfattet af oplysningskrav efter dette kapitel.

Stk. 4 ATP skal sikre, at de oplysninger, der skal gives i medfør af dette kapitel, omfattes af revision, jf. § 25 k i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.