Resultatopgørelsen
§ 11
Under resultatpost 2 »Kursgevinster og -tab« føres kursgevinster og -tab samt værdireguleringer, realiserede såvel som urealiserede. Beløbet fordeles som minimum på de aktivtyper, der er anført under underposterne 2.1-2.6. Under post 2.7 »Handelsomkostninger« føres alle direkte omkostninger i forbindelse med handel med finansielle instrumenter, bortset fra handelsomkostninger dækket af emissions- og indløsningsindtægter.