En virksomhed, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:
-
1) Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur samt ejerforhold, herunder
-
a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,
-
b) andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked i et EU/EØS- land,
-
c) en specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 138, hvis selskabet har flere aktieklasser, og
-
d) oplysning om fulde navn og bopæl, eller for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og stemmeandel for enhver, der er optaget i den i § 137 nævnte særlige fortegnelse over aktiebesiddelser i selskabet.
-
-
2) Oplysninger, som er kendt af selskabet, om
-
a) rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,
-
b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed og
-
c) stemmeretsbegrænsninger.
-
-
3) Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets bestyrelse samt for ændring af selskabets vedtægter.
-
4) Bestyrelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. selskabslovens § 155, eller for at erhverve egne aktier, jf. selskabslovens § 198.
-
5) Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Selskabet kan dog undlade oplysningerne efter 1. pkt., hvis oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, og selskabet ikke udtrykkelig er forpligtet til at videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Selskabet skal nævne udeladelse af oplysninger efter 2. pkt.
-
6) Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.
Stk. 3 Hvis efterlevelse af oplysningskravet vedrørende enhver, der på tidspunktet for årsrapportens aflæggelse er optaget i den særlige fortegnelse over aktiebesiddelser jf. stk. 1, nr. 1, litra d, indebærer, at der gives oplysninger om enkeltpersoners bopæl i den offentliggjorte årsrapport, skal disse oplysninger erstattes ved en henvisning til, hvor oplysningerne kan findes. Oplysningerne, skal være offentligt tilgængelige i mindst 10 år fra tidspunktet for den seneste årsrapports offentliggørelse.