Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 4

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

None

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. maj 2024

§ 4

Virksomheden skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilag 3 og 4, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Forvaltere af alternative investeringsfonde og investeringsforvaltningsselskaber, der ikke har tilladelse til at udøve værdipapirhandelsvirksomhed, jf. § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, skal opstille balance og resultatopgørelse i skematisk form i overensstemmelse med bilag 5 og 6.

Stk. 3 Virksomheden skal anføre posterne i skemaerne i bilag 3-6 særskilt og i den angivne rækkefølge. Virksomheden kan foretage en mere detaljeret opdeling under forudsætning af, at opstillingsskemaernes struktur opretholdes, hvis beløbet i den nye underpost er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af underposten er forskellig fra øvrige underposter. Der kan tilføjes nye poster, hvis beløbet for en sådan er væsentligt, og hvis arten eller funktionen af den nye post er forskellig fra de øvrige poster.

Stk. 4 Virksomheden kan sammendrage poster, der kun indeholder uvæsentlige beløb, med andre poster af samme art eller funktion.