Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 49

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

None

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. maj 2024

§ 49

Virksomheden skal efter første indregning måle et finansielt aktiv til amortiseret kostpris, når

  • 1) det finansielle aktiv besiddes inden for rammerne af en forretningsmæssig målsætning om at inkassere aktivernes kontraktmæssige betalingsstrømme og

  • 2) de kontraktmæssige betalingsstrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betalinger på bestemte tidspunkter af afdrag og renter på det udestående beløb.

Stk. 2 Virksomheden skal efter første indregning måle et finansielt aktiv til dagsværdi gennem anden totalindkomst, når

  • 1) det finansielle aktiv besiddes inden for rammerne af en forretningsmæssig målsætning, der kan opfyldes både ved at inkassere aktivernes kontraktmæssige betalingsstrømme og ved at sælge de finansielle aktiver og

  • 2) de kontraktmæssige betalingsstrømme fra det finansielle aktiv udelukkende består af betalinger på bestemte tidspunkter af afdrag og renter på det udestående beløb.

Stk. 3 Virksomheden skal efter første indregning måle finansielle aktiver, der hverken opfylder betingelserne i stk. 1 eller i stk. 2, til dagsværdi gennem resultatopgørelsen.

Stk. 4 Virksomheden skal efter første indregning måle udlån til dagsværdi gennem resultatopgørelsen, uanset stk. 1, hvis låntager har en kontraktmæssig ret til at indfri lånet ved indlevering af en til restgælden svarende mængde af bestemte omsættelige obligationer udstedt af virksomheden.

Stk. 5 Virksomheden skal foretage omklassificering for de berørte aktiver mellem de målingskategorier, der er anført i § 48, når det tilsiges af en ændring i den forretningsmæssige målsætning, der oprindeligt begrundede klassificeringen. Virksomheden må ikke foretage omklassificering i andre tilfælde.