Bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. § 82

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

None

Bekendtgørelse nr. 516 af 17. maj 2024

§ 82

Virksomheden skal indregne alle indtægter i takt med, at de indtjenes, og alle omkostninger i takt med, at de påføres virksomheden i resultatopgørelsen. Virksomheden skal indregne alle værdireguleringer, afskrivninger, nedskrivninger og tilbageførsler af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatopgørelsen, i resultatopgørelsen, jf. dog § 83.

Stk. 2 Virksomheden skal, for aktiver omfattet af § 53, stk. 2 eller 3, indregne renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det kontraktmæssigt udestående beløb.

Stk. 3 Virksomheden skal, for aktiver omfattet af § 54, stk. 3, indregne renteindtægter i resultatopgørelsen efter den effektive rentes metode i forhold til det nedskrevne beløb.

Stk. 4 Virksomheden skal for aktiver, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst, jf. § 49, stk. 2, indregne renteindtægter og forventede kredittab i resultatopgørelsen i overensstemmelse med de regler, der gælder for aktiver omfattet af § 49, stk. 1, jf. stk. 2 og 3 samt § 36. Virksomheden skal indregne den resterende værdiregulering til dagsværdi, bortset fra valutakursregulering, som indregnes i anden totalindkomst. Virksomheden skal indregne den akkumulerede værdiregulering, der er indregnet i anden totalindkomst, i resultatopgørelsen, når aktivet ophører med at være indregnet i balancen.