Ændrer virksomheden metoder for indregning, grundlag for måling eller præsentationsvaluta, skal alle berørte poster, herunder sammenligningstal, noteoplysninger og femårsoversigter, medmindre der er fastsat særregler for den pågældende metodeændring, udarbejdes som om, den nye metode hele tiden havde været anvendt.
Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang det ikke er praktisk muligt at ændre poster fra tidligere regnskabsår, således at de bliver i overensstemmelse med den nye metode. Virksomheden skal i så fald ændre primobalancen i overensstemmelse med den nye metode fra det tidligst mulige tidspunkt, og konsekvensrette øvrige poster i forhold hertil.