Et sikringsforhold kan kun behandles efter reglerne i § 40, når følgende betingelser er opfyldt:
-
1) Der foreligger formel dokumentation på tidspunktet for sikringsforholdets etablering for eksistensen af et sikringsforhold samt for LD Fondes risikostyringsstrategi, der omfatter
-
a) identifikation af sikringsinstrumentet og den sikrede post,
-
b) identifikation af den risiko, der sikres, og
-
c) den anvendte metode for måling af sikringsinstrumentets effektivitet, jf. nr. 2.
-
-
2) Der er begrundet formodning om en høj grad af effektivitet i sikringen.
-
3) I forbindelse med sikringsforhold vedrørende betalingsstrømme skal de omfattede fremtidige betalinger være meget sandsynlige og variationer i betalings-strømmen skal være af en sådan karakter, at de vil påvirke LD Fondes fremtidige regnskabsresultater.
-
4) Sikringsforholdets effektivitet, jf. nr. 2, kan måles pålideligt.
-
5) Sikringsforholdet vurderes løbende og har i praksis vist sig at udvise en høj grad af effektivitet i den del af regnskabsperioden, hvor det har været etableret.