LD Fonde skal give oplysninger, der giver mulighed for, at brugere af LD Fondes årsrapport kan vurdere:
-
1) De teknikker og input, der er anvendt ved målingen af de aktiver og forpligtelser, der er indregnet i balancen til dagsværdi.
-
2) Den andel af regnskabsårets kursreguleringer, der vedrører de aktiver og forpligtelser, der er indregnet til dagsværdi, og hvor der ved målingen i væsentligt omfang er anvendt ikke-observerbare input (niveau 3).
Stk. 2 Oplysningerne efter stk. 1 skal gives for de enkelte grupper i en relevant gruppering af de pågældende aktiver og forpligtelser, hvor de enkelte grupper er karakteriseret ved
-
1) aktivernes henholdsvis forpligtelsernes art, karakteristika og risiko og
-
2) aktivernes henholdsvis forpligtelsernes placering i det tredelte dagsværdihierarki.