For hvert sikringsforhold, som opfylder betingelserne for regnskabsmæssig sikring, jf. § 41, skal virksomheden oplyse:
-
1) Arten af den risiko, der sikres.
-
2) Arten af det sikrede.
-
3) Arten af sikringsinstrumentet.
-
4) Ved sikring af forventede transaktioner skal LD Fonde ud over de under stk. 1, nr. 1-3, anførte oplysninger beskrive de forventede fremtidige transaktioner, herunder hvornår de forventes foretaget, hvornår de forventes medtaget i resultatopgørelsen samt en beskrivelse af eventuelle forventede transaktioner, som tidligere har været behandlet som regnskabsmæssig sikring, men som ikke længere forventes at finde sted.
-
5) Er værdireguleringer af afledte finansielle instrumenter, som er klassificeret som sikringsinstrumenter i forbindelse med sikring af betalingsstrømme, indregnet direkte i medlemmernes formue, oplyses om det beløb, der er
-
a) indregnet i medlemmernes formue i det aktuelle regnskabsår,
-
b) overført fra medlemmernes formue og indregnet i årets resultatopgørelse, og
-
c) overført fra medlemmernes formue og indregnet i kostprisen for et aktiv eller en forpligtelse i regnskabsåret.
-