Fleksjobbonus udbetales efter ansøgning fra arbejdsgiveren. Ansøgning sker via Fonden for Forebyggelse og Fastholdelses hjemmeside, forebyggelsesfonden.dk, eller virk.dk.
Stk. 2 Arbejdsgiver skal ved ansøgningen om fleksjobbonus på tro og love erklære, at arbejdsgiveren har ansat en person i fleksjob, der opfylder betingelserne i § 1 og § 2, stk. 3 og 4.
Stk. 3 Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse forhåndsreserverer fleksjobbonus i den rækkefølge, som ansøgningerne modtages, indtil bevillingen for året er opbrugt.
Stk. 4 En arbejdsgiver kan tidligst ansøge om fleksjobbonus samtidig med, at virksomheden indgår aftale om ansættelse i fleksjob, og arbejdsgiveren kan senest ansøge om fleksjobbonus efter 9 måneders ansættelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 5 Ansøgninger om fleksjobbonus efter denne bekendtgørelse skal være modtaget af fonden for Forebyggelse og Fastholdelse senest den 20. december 2015.
Stk. 6 Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse udarbejder konkrete retningslinjer og vilkår for ansøgninger og udbetalinger af fleksjobbonus.