Bekendtgørelse om foranstaltninger mod indførelse af alment farlige sygdomme i landet § 9

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1574 af 4. juli 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 290 af 4. marts 2022

§ 9

På baggrund af resultatet af undersøgelsen efter § 8, træffer Styrelsen for Patientsikkerhed afgørelse om, hvorvidt der skal foretages udryddelse af vektorer og om, hvilken fremgangsmåde der skal benyttes ved udryddelsen, jf. § 10.

Stk. 2 Uanset fremvisning af gyldigt fritagelsescertifikat for hygiejnekontrol af skibe eller certifikat for hygiejnekontrol af skibe kan Styrelsen for Patientsikkerhed træffe afgørelse om, at der foretages udryddelse af vektorer, hvis der er konstateret alment farlige eller samfundskritiske sygdomme om bord, som kan mistænkes for at være overført af vektorer.

Stk. 3 Styrelsen for Patientsikkerhed kan endvidere, når særlige grunde taler herfor, træffe afgørelse om, at der skal ske undersøgelse og eventuel udryddelse af vektorer, selv om der foreligger et gyldigt fritagelsescertifikat for hygiejnekontrol af skibe eller certifikat for hygiejnekontrol af skibe, hvis skibet kommer fra et område, hvor der ifølge meddelelse fra Sundhedsstyrelsen er høj risiko for smitte med en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, der kan overføres af vektorer.