Afspærringsområder til vands med relation til et af forsvarets faste skydeområder på land afmærkes ved anvendelse af én eller flere af følgende metoder:
-
1) Båkelinier,
-
2) bøjer, eller
-
3) forbudstavler.
Positioner for afspærringsområdernes grænser optrykkes hvert år i Efterretninger for Søfarende nr. 1. En fortegnelse over afspærringsområderne og oplysning om den myndighed, hvortil der kan rettes henvendelse vedrørende skydetider, fremgår af bilaget til nærværende bekendtgørelse.
Stk. 2 Afspærring af områder til vands med relation til et af forsvarets faste skydeområder på land sættes i kraft/aktiveres ved anvendelse af én eller flere af følgende metoder:
-
A) I dagslys
-
1) skydesignaler (kugler eller diamanter på mast),
-
2) signallys med hvidt blink, eller
-
3) båker med eller uden fyr.
-
-
B) I mørke
-
1) signal med rødt/hvidt vekselblink eller rødt fast lys, eller
-
2) båker med eller uden fyr.
-
Stk. 3 Tidspunkter for afspærring af områderne til vands bekendtgøres i Efterretninger for Søfarende og i Farvandsefterretninger.