Bekendtgørelse om fordeling af udskrevne værnepligtige og behandling af oplysninger om udskrevne værnepligtiges strafbare forhold mv. Kapitel 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 67 af 11. januar 2017

Kapitel 3 Udtagelse til fordeling
§ 4

Til fordeling udtages først det nødvendige antal værnepligtige til indkaldelse til Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Øvrige værnepligtige, der er omfattet af den pågældende fordeling, overføres til redningsberedskabets personelreserve.

§ 5

Værnepligtige, der er indgået aftale med i henhold til § 1, prioriteres først i forbindelse med udtagelse. Øvrige værnepligtige, der indgår i fordelingen, udtages derefter.

Stk. 2 Øvrige værnepligtige, jf. stk. 1, udtages i overensstemmelse med værnepligtslovens § 23, stk. 2, idet værnepligtige, der er udskrevet som egnede, udtages frem for værnepligtige, der er udskrevet som begrænset egnede, og således at de lavere lodtrækningsnumre inden for hver af disse kategorier udtages frem for de højere.